Om LIONS

LIONS Logo.png

Det er sjovt at være i LIONS

Medlemmerne oplever klublivet som et samvær, hvor det er sjovt og udbytterigt at mødes. Nogle møder holdes som en foredragsaften, et virksomhedsbesøg eller besøg hos en offentlig institution m.v.

Den anden del af klublivet er aktiviteter, der skal skaffe klubben midler til hjælpeprojekterne. Disse aktiviteter kan spænde meget vidt. Ofte er det deltagelse i byens festligheder med boder o.l. som medlemmerne bemander.

Oldtimerløbet er et Broager-Gråsten LIONS Club initiativ, som har vokset sig til et meget stort og spændende arrangement. 

Typisk holder en klub et eller to møder om måneden, hvor medlemmerne hygger sig sammen og træffer beslutninger om aktiviteter og hvilke udvalg, der skal være ansvarlig for gennemførelsen af dem.
I LIONS Broager- Gråsten holdes der mange forberedende møder om den praktiske gennemførelse af Oldtimerløbet som inddrager omkring 175 personers frivillige indsats.

HVAD ER LIONS
Lions er en humanitær organisation. Stiftet i 1917 i USA og i dag en af de største. Mere end 1,4 millioner medlemmer mænd og kvinder i mere end 180 lande. I Danmark blev den første Lions klub stiftet i København i 1950. I dag er der godt 300 klubber med tilsammen omkring 7000 medlemmer. Organisationens protektor i Danmark er Hans Kongelig Højhed Prins Henrik.

HVAD ER LIONS FORMÅL
Lions klubbernes primære formål er humanitært hjælpearbejde. Ordet dækker over en lang række forskellige formål, som støttes både i det lokale, det nationale og det internationale samfund.

HVORDAN HJÆLPER LIONS
I lokalområdet, det nære samfund, kommunen, der hvor klubben har hjemme, ydes hjælpen ganske ofte, hvor offentlige midler ikke slår til eller ikke længere kan ydes grundet besparelser. Hjælpen ydes til både unge og gamle. Det kan være alt muligt lige fra en handicapridesaddel til ridecenteret, og til et forskningsprojekt. En af de allerstørste opgaver Lions har påtaget sig, er hjælp til udryddelse af den unødvendige blindhed ikke mindst i Afrika.

HVORDAN SKAFFER LIONS PENGE
Kun fantasien sætter grænser, når en Lions klub skal skaffe penge.
I Gråsten og Broager er Oldtimerløbet et godt aktiv. Oldtimerløbet har gennem årene vokset sig til et meget stort årligt arrangement. Desuden arrangeres der aktiviteter sammen med andre i området som f.eks. koncerter m.v 

LOKALE DONATIONER
Se under Oldtimerprisen

HVORFOR SKAL JEG STØTTE LIONS
Det er vigtigt for os at understrege, at al den støtte, der gives til Lions, går ubeskåret til hjælpearbejdet.

HVEM ER LIONS MEDLEMMER
Lions klub er ikke en loge, men en forening af mennesker, der har overskud til at bruge fritiden til at hjælpe andre. Lions medlemmer interesserer sig aktivt for sine medmenneskers ve og vel og for samfundets værdier.

Vi siger tak fordi De støttede os.
Til gengæld siger vi
WE SERVE - VI ER TIL TJENESTE

Oplysning om Lions: 
Præsidenten for Lions Club Broager & Gråsten,
Eli Hjort-Pedersen
Tlf. 51 42 25 74